Matas i Næstved fejrer populær plante
I oktober er det 30 år siden, at det første produkt med Aloe Vera kom til Danmark. Det hylder de i Matas-butikkerne i Næstved.
Den gavner mod solskoldninger og brandsår, når man smører saften på, og drikker man det, styrker det immunforsvaret og slimhinderne i maven. De fleste kender til virkningen af den effektive Aloe Vera-plante, men få ved, at det var en dansker, der for tre årtier siden hentede planten med hjem til Danmark fra Australien.
– Jeg har altid godt kunnet lide at samle små stiklinger med hjem, når jeg har rejst. Men så opdagede jeg, at den Aloe vera plante, jeg havde stående, faktisk havde fantastiske helende egenskaber. Det var slet ikke noget, man kendte til herhjemme dengang, fortæller Jesper Hummeluhr, der introducerede danskerne for Aloe Vera-plantens effekter med firmaet Avivir.
I oktober er det 30 år siden, at de første produkter med Aloe Vera ramte hylderne i Matas, og det vil de fejre i Matas-butikkerne i Næstved. Derfor vil kunderne fra den 24. oktober til 6. november kunne få masser af gode råd til brug samt hele 30 procent på Avivirs kosttilskud med Aloe Vera.
Kommentarer