Ny organist i Skt. Jørgens Kirke
Den 39-årige Martin Valsted overtager pr. 1. august stillingen som organist i Skt. Jørgens Kirke i Næstved.
Martin Valsted har indtil nu arbejdet på deltid i Evendrup og Snesere kirker. I sin nye stilling vil han skulle arbejde på fuld tid, idet han ud over arbejdet som organist også skal varetage kirkens kor.
Den nye organist, der bor i Vordingborg, er i øvrigt også kendt i sammenhænge inden for den rytmiske musik, hvor han som musiker har arbejdet sammen med en lang række af Danmarks bedste kunstnere, herunder Maria Montell, Tamra Rosanes, Laus Høybye og Joachim Knop.
Martin har levet som professionel musiker, siden han var teenager. Han har ud over arbejdet som organist bl.a. har erfaring med musikalske aktiviteter i kirkeligt regi.
Martin afløser Rikke Juul Morild, der den 1. juni forlod stillingen for at overtage et tilsvarende job i Vordingborg Kirke.
Kommentarer