Fuglebjerg

Marie Carmen Koppel synger julen ind i Tystrup Kirke

Tystrup: Den danske soul- og gospel sangerinde Marie Carmen Koppel synger julen ind i Tystrup Kirke 1. søndag i advent.

Søndag den 27. november klokken 14, første søndag i advent, synger Marie Carmen Koppel julen ind i Tystrup Kirke.

Marie Carmen Koppel er Danmarks ukronede soul- og gospeldronning. Hendes sangteknik er blandt andet inspireret af ophold i New York, hvor hun fik den amerikanske gospeltradition ind under huden.

Marie Carmen Koppel har gennem en årrække opbygget et stort og trofast publikum og har haft stor succes blandt andet med sit jule-album ’A merry little Christmas’.

Marie Carmen Koppel akkompagneres af sin pianist Steen Rasmussen samt sin bror Benjamin Koppel på saxofon.

Man kan allerede nu købe billetter på www.ticketmaster.dk.

Kommentarer