Maria Montell i Skt. Jørgens Kirke
Søndag den 11. marts kl. 15 er der koncert i Skt. Jørgens Kirke under temaet: Snak og musik.
Det er kirkens organist Martin Valsted, som både sidder ved flygelet og ved mikrofonen, og med sig denne dag har han sangerinden Maria Montell. Sammen vil de to spille en række af Marias egne sange, og imellem numrene tager de en snak om musikken, karrieren og hvordan det er at skrive et hit, der går verden rundt og meget mere.
Maria Montell har for længst slået sit navn fast med nogle iørefaldende melodier. Hun har haft adskillige hits i radioen, og med sangen »Imens hun sang (Di da di)« fik hun et internationalt hit og turnerede med sangen i 26 lande verden over.
Udover egne plader har Maria Montell bl.a. også leveret sange til andre kunstnere, til Dansk Melodi Grand Prix og til film. Derudover har hun også været TV-vært, børnebogsforfatter, ambassadør for kampagnen »3 liter rent vand« med meget mere. Der er lagt op til en hyggelig og intim koncert, hvortil der er fri entré.
Kommentarer