Næstved By

Mange juleaktiviteter i Næstved City

I forbindelse med julen vil du kunne opleve en lang række arrangementer i Næstved City. Her følger en oversigt over de mange spændende tiltag:

Vind julemanden hjem den 24. december.

Besøg Julemanden på Axeltorv. Her sidder han og venter på at høre, hvad du ønsker dig i julegave eller stille op til foto sammen med dig. Og har du lyst til at være med i konkurrencen om at få ham på besøg juleaften, skal du blot være med i hans lille gættekonkurrence. Det er gratis at deltage i konkurrencen. Vinderen bliver ringet op af selveste Julemanden. Besøg Julemanden på Axeltorv den 2., 9., 10., 16., 17. og 23. kl. 12.00 – 15.00.

Togtur og julemusik

Traditionen tro kan Cityforeningen igen i år byde på gratis togtur gennem byens gader. Bumleekspressen har i år fået to perroner, derfor kan du nu stå på Bumleekspressen på Axeltorv (2., 8., 9., 16., 23. dec.), på Grønnegades Kaserne Kulturcenter (8., 9. dec.) og på Kvægtorvet (2., 16., 23. dec.). Kør med en tur rundt i byens julepyntede gader. Bumleekspressen futter afsted lige fra kl. 11.00 – 15.00 alle lørdage og kl. 14.00 – 18.00 fredag den 8. dec.

Nisseorkester

Ingen jul i City uden musik i gaderne leveret af Næstved Byorkesters julemusikanter. Deres Nisseorkester sørger for at skabe juleglæde rundt i byens gader fra kl. 11.00 – 12.00 lørdage i december frem til jul.

 Jul i Rynkeby

Axeltorv danner i år rammen for den hyggeligste julestemning hver weekend i december. I år har Cityforeningen slået sig sammen med Team Rynkeby Næstved for, at samle penge ind til
Børnecancerfonden. Du kan købe juletræer og gløgg. Køber du et juletræ hos Rynkerne, og måske også indgår aftale om at få det hentet igen efter jul, er du med til at støtte det meget vigtige arbejde i forskning af hvorfor børn får kræft.

Du kan møde Rynkerne i en af boder på Axeltorv fra kl. 10.00 – 16.00 hhv. lørdag d. 9., 16., 23. dec. og søndag d. 10., 17. dec. + fredag den 22. december kl. 12.00 – 18.00

Luciaoptog i gågaderne

Cityforeningen har i år været så heldig at få to kor til at gå i Luciaoptog gennem byens gader søndag d. 17. dec. kl. 12.00. Korskildekoret fra Musikskolen går fra Ringstedgade v. springvandet. Soul Children går fra Sct. Mortens Kirke. Begge kor mødes på Axeltorv, hvor de synger sammen foran det store juletræ, hvorefter de til sidst slutter af igennem Kirkestræde.

Se det fulde juleprogram her: http://www.naestvedcity.dk/det-sker/december/jul- 2017

Kommentarer