112

Mand varetægtsfængslet efter indbrudsforsøg

Foto: Rigspolitiet

En 29-årig mand fra Næstved blev tirsdag varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør i retten i Næstved. 

Manden blev anholdt mandag klokken 10.43, da han med hætten godt oppe om hovedet pludselig kom spænende ud fra et hus på Hvedevænget. Han var skarpt forfulgt af to andre mænd, der tydeligt signalerede, at der var noget galt.

Det viste sig, han havde forsøgt at brække et vindue op i huset, men beboeren var hjemme og overraskede indbrudstyven.

Politiets foreløbige efterforskning førte til, at den 29-årige blev sigtet for fire andre indbrud forskellige steder i Næstved og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den anholdte er varetægtsfængslet frem til den 21. februar.

Kommentarer