Næstved By

Mand sigtet for brændstoftyveri

politibil

Politiet kørte tirsdag morgen til en adresse lidt uden for Næstved, efter at have modtaget en anmeldelse om, at der havde været noget mistænkelig uro ved en parkeret bil.

Det viste sig, at der var var placeret en 1.000 liters palletank inde i bilen sammen med en batteridrevet pumpe.
Der lugtede fælt af diesel, og ved siden af bilen stod der en påhængsvogn med en mindre dunk, som også lugtede af diesel.

I løbet af tirsdagen fik politiet kontakt til bilejeren, en 33-årig mand, som blev afhørt og sigtet for tyveri af diesel fra et endnu ukendt sted.

 

Kommentarer