Næstved By

Magnus Heunicke i Quizzen på DR2

Se billedserie De to kombattanter Magnus Heunicke og Nikolaj Stokholm. I midten kampleder Gyrith Cecilie Ross. Foto: DR2

Magnus Heunicke deltog i denne uges DR2 Quizzen med Gyrith Cecilie Ross. Her dystede han mod komikeren Nikolaj Stokholm i aktuelle citater fra den politiske debat.

 

Skrevet af palle lorentzen

 

Stemningen var høj og til tider under bæltestedet i studiet. Magnus Heunicke tog sejren hjem ved at gætte rigtigt på flere citater fra ungdommens klimademonstration sidste fredag. Han indrømmer dog, at han havde en fordel. Han deltog selv i demonstrationen, fordi han var nede og hilse på sin datter.

Heunicke vandt overbevisende, men den garvede politiker erkender dog, at han var noget nervøs inden showets start.

– Jeg må tilstå, at jeg var lidt nervøs for at skulle op imod en komiker som Nikolaj Stockholm. Han er jo rigtigt sjov, så jeg var bange for at blegne i sammenligning. Men jeg syntes da, jeg slap helskinnet igennem det og er stolt over sejren, udtaler Magnus Heunicke (S).

Magnus ser frem til at byde Nikolaj Stokholm velkommen, når han gæster Næstved i maj næste år med hans nye one-man show ”Turen går til Nikolaj Stokholm”.

Programmet blev sendt første gang i torsdags og blev genudsendt på DR2 søndag aften.

 

 

Kommentarer