Næstved By

Mærkedage giver ekstra travlhed hos Design Blomster

Tv. Indehaver af Design Blomster Dina Rasmussen, Sonja Hansen, Anne Mette Bo Jorck og Lisbeth Pedersen foran Design Blomster i Ramsherred.

Konfirmationer og studenterroser samt Mors Dag giver ekstra travlhed hos pigerne hos Design Blomster  i Ramsherred.

Skrevet af Birgitte Grejsen Møs.

Ingen tvivl om, at vi danskere elsker blomster, gerne fra egen have. Men vi er også gode til at forkæle med en buket blomster ved enhver anledning. Men der er mærkedage, hvor blomsterhandlerne har ekstra travlt, og det gælder også hos Design Blomster i Ramsherred.

Indehaver af Design Blomster, Dina Rasmussen, har nu i 14 år solgt blomster i Næstved til så at sige alle livets begivenheder, og der er ikke 2 dage, der er ens i den velassorterede blomsterbutik.

– Da jeg, i tidernes morgen startede mit blomstereventyr, var det sammen med en veninde, hvor vi havde butik i Valby og Nørrebrogade. Senere startede jeg med at arbejde for Ken og Birgitte, der ejede Design Blomster i Næstved. Efter 2 år valgte de at sælge, og det blev mig, der blev den lykkelige ejer, fortæller Dina.

– Dengang hentede Ken selv blomster i Holland til butikken, samt til sin private lade i Køge hvorfra han solgte videre til andre blomsterhandlere. Men tiden forandrer sig, og udviklingen har gjort, at der  nu kommer store lastbiler op fra Holland, hvorfra vi kan købe direkte. Nu skal man ikke stå op kl. 03.00 hver nat for at indkøbe til butikken.

Hos Design Blomster kan man finde alt fra friske afskårne blomster med lang holdbarhed til specielt udvalgte potteplanter og blomsterskjulere.

Artikel forsætter under foto.

– Her i butikken går vi højt op i kvaliteten af vores blomster og dekorationer, og vi gør meget ud af kun at føre de smukkeste og mest velduftende blomster, som vi sætter op i flotte og kreative kombinationer med et flot farvespil, fortæller Dina.

– Det kræver også en hel del af os piger her i butikken. Vi skal være fremme i skoene med hensyn til at dygtiggøre os og lade kreativiteten udfolde sig. Det er det, der gør vores buketter mere personlige og ikke så traditionelle.

De næste store mærkedage er ved at nærme sig,  såsom konfirmation og Mors Dag samt studenterroser. Det giver ekstra travlhed i blomsterbutikken.

Artikel forsætter under foto.

– Vi sælger rigtig mange konfirmations- og studenterroser, som er store, sprøde, røde roser, indpakket i cellofan. Det er en fordel, at man forudbestiller disse roser. Det letter presset i butikken, og ventetiden for kunderne bliver dermed formindsket, tilføjer Dina.

– Ud over disse mærkedage har vi stadigvæk mange faste kunder, som anvender os til så at sige livets begivenheder, lige fra vugge til grav. Som sagt er der ikke 2 dage, der er ens, og det er de spændende og udfordrende opgaver, der gør, at jeg og mine piger i butikken elsker vores job, slutter Dina Rasmussen.

Design Blomster.
Ramsherred 4.
4700 Næstved.

Parkering:
P-plads med tidsbegrænsning. 

 

 

 

 

 

 

 

Kommentarer