Maddag med de mindste
Hak, smag, sæt ord på og nyd maden – sammen. Det er essensen i Maddag onsdag den 12. september 2018, hvor mere end 28.000 børn i daginstitutioner over hele landet sætter sig til bords og fejrer det fælles måltid.
Eventen markerer værdien af madordninger, som et sundt, sjovt og velsmagende tilbud, der kan meget mere end at mætte. Det er Kost & Ernæringsforbundet og FOA, der arrangerer Maddag. I år er menuen rugbrødsmadder med bl.a. røget sildepostej, syltede gulerødder og daddelcreme med kikærter og kakao, som børnene har været med til at forberede.
Mad kan mere end at mætte
Madordninger er et tilbud til børnene om sund og velsmagende mad. Og det har de i den grad brug for til en lang og aktiv dag. Ikke mindst i betragtning af at op til 70% af børns energibehov[1] faktisk dækkes i løbet af dagen i daginstitution. Madordninger er forældrenes garanti for måltider, der både er varieret og i overensstemmelse med de officielle kostråd.
En af grundstenene i madordninger er at bruge måltidet som et pædagogisk læringsrum i hverdagen, hvor børnene inddrages i de små ting, de kan håndtere.
“Måltidet er en oplagt ramme for indlæring. Selv de mindste kan være med i forberedelserne. Og jo mere børn ved om mad, jo større er sandsynligheden for at de træffer bevidste og sunde valg senere i voksenlivet. Derfor ærgrer det mig, at madordninger de fleste steder er på valg hvert andet år i stedet for at gøre dem permanente. Det er her, der skal sættes ind, hvis vi vil rykke på folkesundheden. Jeg håber derfor, at Maddag vil motivere flere kommunal- og forældrebestyrelser til at tilbyde permanente ambitiøse madordninger for en længere periode med dygtige fagprofessionelle i køkkenet”, siger Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet.
Sunde vaner – en god investering
Ifølge WHO’s undersøgelse[2] af børn i 2018 er overvægt en af de største trusler mod folkesundheden. I Danmark er situationen sådan, at overvægtskurven er tippet, så 51% af os danskere nu er overvægtige. Og hvert femte barn i 0. klasse får mindst én bemærkning af sundhedsplejersken i deres journal om, at deres mad- og måltidsvaner er problematiske.
Skal vi ændre denne udvikling, skal der sættes ind tidligt med strukturelle ændringer. Da langt de fleste børn går i daginstitution er der derfor et kæmpe potentiale ved at sætte ind med gode mad- og måltidsvaner netop her.
“Det er glædeligt, at regeringen i den netop offentliggjorte strategi for mad, måltider og sundhed tager udgangspunkt i, at ‘sunde madvaner grundlægges i barndommen’. Men vil vi skabe sunde madvaner og udligne sociale forskelle, så skal der være madordninger i alle daginstitutioner, hvor børnene får vellavet og sund mad hver dag. Det er både enkelt og en rigtig god investering, siger Pia Heidi Nielsen, sektorformand, FOA Kost- og Servicesektoren.
FAKTA
Til Maddag 2018 deltager 316 institutioner med i alt 28.160 børn i landets daginstitutioner.
Der er kun 7 kommuner i Danmark hvor samtlige børn i daginstitutioner er omfattet af en madordning.[1]
97,5 % af de 3-5-årige går i daginstitution.[2] Derfor er det et kæmpe potentiale at sætte ind med gode måltidsvaner her.
Vuggestuebørn spiser gerne varieret, men fra 3 års alderen bliver børn ofte mere skeptiske. Når madordninger aktivt inddrager børnene i tilberedning af mad, konkret ved at lade børnene se, dufte, mærke og smage på råvarerne, giver det dem mod på at spise varieret og afhjælper kræsenhed.[3]
Måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen og har indflydelse på livsstilsvaner i voksenlivet[4]
Madordninger kan ikke alene skabe lighed i sundhed, men er et skridt på vejen – i det alle børn får det samme at spise, hvorimod madpakker er individuelle og både differentierer børnenes madindtag, og ofte påvirker den sociale interaktion negativt..[3]
RUGBRØD
Rugbrødsmadder eller smørrebrød er danskernes foretrukne aftensmåltid.[5] I Norden har vi spist rugbrød siden vikingetiden[6] Børn mellem 4-6 år spiser i gennemsnit 50 g rugbrød hver dag, hvilket bidrager positivt til det samlede fuldkornsindtag.[7] Brug af rug kan spores 3.000 år tilbage til lande i Mellemøsten[8] I slutningen af 1800-tallet blev de flade rugbrødsmadder ophøjet til fint selskabsmad, hvor det højt belagte smørrebrød vandt indpas[9] Smørrebrød er i dag kendt verden over som en særlig dansk kulinarisk specialitet.
[1] Iversen, JD & Sabinsky, M, En undersøgelse af mad- og måltids-kulturen i daginstitutioner med forskellige madordninger, Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet, Søborg. (2011) [2] World Health Organisation, Global Strategy on Diet, Physical Activity and Health. Childhood overweight and obesity, 2018.——————————————————————————————————————————————————————
[1] ‘Frokostordninger er mest for hovedstadens børn’, Kommunen, torsdag den 12. april 2018 – De 7 kommuner, hvor alle børn er omfattet af madordning, er: Albertslund, Ballerup, Gladsaxe, Læsø, Middelfart, Ærø og Samsø. [2] Danmarks statistik, 2013 http://www.dst.dk/pukora/epub/ Nyt/2014/NR146.pdf [3] Projektet FRIDA (Frokostordninger i dagtilbud 2015) var et samarbejde mellem tre Ph.d. projekter på Aalborg Universitet, København. [4] Gubbels, J. S., Kremers, S. P. J., Stafleu, a, Dagnelie, P. C., De Vries, N. K., & Thijs, C. (2010). Child-care environment and dietary intake of 2- and 3-year-old children. Journal of human nutrition and dietetics : the official journal of the British Dietetic Association, 23(1) [5] Madkulturen – madindex 2015 http://madkulturen.dk/ fileadmin/user_upload/ madkulturen.dk/Dokumenter/ Madindeks/Madindeks_2015.pdf [6] Smag for Livet – tværfagligt forsknings- og formidlingscenterhttp://www. smagforlivet.dk/materialer/ rugbr%C3%B8d-i-danskernes- maver-gennem-1000-%C3%A5r [7] DTU – Fødevareinstituttet – Børn og unges måltidsvaner 2005-2008 [8] Smag for Livet – tværfagligt forsknings- og formidlingscenterhttp://www. smagforlivet.dk/materialer/ rugbr%C3%B8d-i-danskernes- maver-gennem-1000-%C3%A5r [9] Smag for Livet – tværfagligt forsknings- og formidlingscenterhttp://www. smagforlivet.dk/materialer/ rugbr%C3%B8d-i-danskernes- maver-gennem-1000-%C3%A5r
Kommentarer