Næstved By

Lokalt Instagram hit: Guldburger går verden over

Ingen tvivl om at billeder på Facebook og især Instagram hurtigt kan blive spredt som en løbeild. Det oplever Cafe Elysia i Jernbanegade med et billede af deres “Guldburger” som på nuværende tidspunkt har fået godt 18.000 likes.

Af Birgitte Grejsen Møs. 

– Jeg tager det lidt som et kompliment, at vores guldburger sådan har spredt sig verden over via Instagram, fortæller Søren Thamdrup, som til dagligt “nørder” løs i køkkenet hos Cafe Elysia.

– Jeg elsker at eksperimentere og tænke nyt ind i mad. Ja, jeg drømmer nærmest om mad, og kan vågne med nye ideèr som straks skal afprøves. Derfor var guldburgeren et forsøg, som åbenbart har ramt plet. Så meget plet at billedet, som vi her på Cafe Elysia har delt via Instagram har fået tæt på 18.000 likes, og er blevet delt i Tyskland, USA, Frankrig, Kina og Dubai.

Burgeren i sig selv, er hele vejen igennem lavet af de bedste råvarer. Burgeren består bl.a. af Argentisk herreford ‘Grass Fed Beef‘, som er blevet hakket og formet til en lækker burger bøf. Derudover er salat sorteret, så det salat der bliver benyttet krøller rigtigt – 250 gr. special indkøbt camenbert, specielle krydderier, friturestegt blomkål, og meget andet gemmer sig i guldburgeren.

– Det er helt fantastisk, at vi som et lille madsted kan gå ud, og få flere likes end de store madsteder i Danmark. Vi har trods alt ingen michelin stjerner at junglere med, men kun en god fantasi.  Det bekræfter mig i, at vi skal forsætte ad den samme vej, som vi længe har arbejdet på. Nemlig at tilbyde vores gæster god og anderledes cafemad, meget gerne med et tvist af nytænkning, afslutter Søren Thamdrup fra Cafe Elysia.

 

 

 

 

 

 

 

Kommentarer