Erhverv

Lokalt gods til salg med kæmperabat

Fodbygaard Gods ved Næstved har været til salg siden sommer, og dengang kostede gården 90 millioner kroner. Men, nu sættes den ned til 70 millioner kroner, og det er billigt ifølge ejendomsmægler Erling Bøndergaard.

Det store nedslag i prisen har givet flere henvendelser og fremvisninger på gården, men den er endnu ikke blevet solgt. Erling Bøndergaard forklarer, at interessen for store landbrug er ved at komme tilbage, skriver Sjællandske.

Læs også: Nedsat luksus-gods – sådan ser det ud indenfor

– Det går langsomt fremad. De forbedrede priser på landbrugsprodukter betyder, at vi kan se lys for enden af tunnellen. Jeg tror på, at humøret i landbrugserhvervet bliver bedre i 2017, siger Erling Bøndergaard.

Med til Fodbygaard hører 253 hektar, hvoraf de 225 hektar er dyrkede arealer. Resten dækker over skov, natur og remiser. Godsejer Klaus Jønsson sælger gården for at koncentrere sig om Smertingegården ved Vordingborg, som han også ejer.

Kommentarer