Næstved By

Lokalplanforslag for nyt boligområde ved Østergade sendes i høring

Planlægningen af det nye boligområde mellem Kærlighedsstien og Østergade sker i lyntempo. Byrådets Plan- og Erhvervsudvalg har på sit første møde godkendt lokalplanforslaget, som nu skal sende i seks ugers høring.

Det skriver Sjællandske.

I høringsperioden holdes borgermøde, og det betyder, at både udvalget og byrådet i april faktisk kan godkende lokalplanen. Og herefter kan det spændende boligbyggeri starte.

– Vi synes, at det er en spændende projekt, som vi bakker op i udvalget. Det er helt i overensstemmelse med byrådets ønsker om at få flere boliger i midtbyen, siger formanden for Plan og Erhvervsudvalget Daniel Lillerøi (S), til avisen

En lovændring gør det muligt at forkorte høringsperioden fra de sædvanlige otte uger. Formanden venter ikke store indsigelser mod lokalplanen, og høringsperioden rammer ikke sommerferie. Derfor har udvalget valgt at forkorte høringsperioden til seks uger.

Lokalplanen omfatter arealet mellem Østergade og Kærlighedsstien. Mod gaden bevares Østergade 15-17, der er bevaringsværdig. Bygningen er tidstypisk og passer fint i gadebilledet.

Tømrermester Anders Brandelev Paulsen og ejendomsmægler Jakob Duemose står for projektet, der omfatter 14-18 attraktive og spændende boliger. De opføres på kanten af Åsen mod Østergade midt i Næstved.

Der holdes borgermøde om planen den 8. februar i Rådmandshaven.

Kommentarer