Lokale kandidater i Mogenstrup holder vælgermøde i golfklubben
Fem lokale kandidater til kommunalvalget tirsdag den 21. november stiller op til fælles valgmøde mandag den 13. november kl. 19,30.
Kandidaterne, der er fra den gamle Fladså Kommune, er: Diego Gugliotta fra Venstre, Niels True fra Venstre, Charlotte Roest fra Socialdemokratiet, Flemming Wrist-Knudsen fra Konservative og Peter Wittrock fra Enhedslisten.
Der er tale om et offentligt møde med velkomst af Asbjørn Børsting fra Venstre. Flemming Bjerregaard fra Socialdemokratiet vil være ordstyer, mens Helge Adam Møller fra Konservative står for afrunding af aftenen.
Mødet afholdes i Café Kilden i Sydsjællands Golfklub på Præstø Landevej i Mogenstrup.
Kommentarer