Næstved By

Lokal succes ved regionale svømmemesterskaber

Herlufsholm Svømmeklub afholder denne weekend de regionale årgangsmesterskaber samt det regionale børnestævne i svømning i Næstved og Herlufsholm Svømmehaller.

Resultatmæssigt blev første dagen af stævnet en succes for Herlufsholm Svømmeklub, idet flere af
klubbens deltagende svømmere, svømmede så hurtigt, at de allerede nu har kvalificeret sig til forårets
danske mesterskaber for årgangssvømmere. Andre svømmere satte personlige rekorder med op til 18
sekunder, hvilket er en stor forbedring.

Amalie Østerlund blev regionsårgangsmester i 200 meter fri og vandt sølv i 200 meter rygcrawl. Sylvester Wichmann Meisner vandt sølv i 100 meter bryst, og August Høy vandt bronze i samme disciplin.

Åbningstalen i Herlufsholm blev foretaget af Lars Hoppe Søe, der var meget imponeret over det store antal svømmere, trænere, forældre og frivillige, der er med til at få et stævne til fungere.

Næstved kommune trænger gevaldigt til nye svømmefaciliteter. Mulighederne for at svømme skal opgraderes, så der bliver mere vand at svømme i. Dette gøres bedst med ny svømmehal i stedet for vandkulturhus, sagde Lars Hoppe Søe bl.a. i forbindelse med åbningen.

I Næstved blev talen holdt af kulturudvalgsformand Linda Frederiksen, der også var begejstret for den gode stemning i svømmehallen. Linda uddelte det første sæt medaljer til stævnet.

Stævnet fortsætter søndag i begge haller fra kl. 10.00.

Kommentarer