Lokal spiller skriver kontrakt med Team FOG Næstved
Team FOG Næstved kan nu melde næste spiller klar på banen til den kommende sæson. Der er tale om den lokale spiller Jeppe Madsen, som har skrevet under på 1 årig aftale med Team FOG Næstved. Det er den første kontrakt som Team FOG Næstved har indgået med Jeppe Madsen.
Jeppe Madsen har været en del af truppen i de sidste par sæsoner, hvor han har haft en god udvikling. Andreas Larsen, direktør hos Team FOG Næstved, fortæller således:
– Vi ser gode perspektiver i Jeppe Madsen. Han har klart været gennem en positiv udvikling i de sidste par sæsoner. Det har vi først og fremmest kunne se til træning, hvor Jeppe Madsen arbejder benhårdt, altid med en rigtig god attitude. Vi tror på, at Jeppe Madsen kan løfte sit niveau yderligere i de kommende år, ikke mindst på det fysiske område. Det vil klart kunne løfte hans spil yderligere.
Jeppe Madsen træner pt. med en udvidet trup under DBBFs regi. Hertil har Team FOG Næstved investeret yderligere via en fysisk træner til de unge spillere. Team FOG Næstved satser på at Jeppe Madsen kan fortsætte sin positive udvikling i de kommende år og blive en fast del af holdet. Jeppe Madsen spiller både point guard og shooting guard positionen.
Kommentarer