Lokal kunstner glæder sig over kulturpris til Tobias Lindholm
Næstved: Filminstruktør og manuskriptforfatter, Tobias Lindholm, modtog lørdag aften Kronprinsparrets Kulturpris, og nævnte blandt andet lokal graffitikunstner i sin takketale.
Graffitikunstner Claus Michael Pedersen blev lørdag rørt, da Tobias Lindholm modtog Kronprinsparrets Kulturpris og efterfølgende nævnte ham i sin takketale, skriver Sjællandske.
– (..) og CMP som i en alder af 50 stadig laver graffiti, sagde Tobias Lindholm fra scenen på Holstebro Musikteater, som blev sendt på DR1 lørdag aften.
Claus Michael Pedersen har nærmest været en mentor for Tobias Lindholm, da han var en del af hip hop miljøet som teenager i Næver.
Tobias Lindholm er generelt god til at nævne, hvor stor betydning hip hop miljøet og ikke mindst ungdomsskolen i Næstved har haft for hans udvikling. Han er født i Næstved, og flyttede i starten af 20’erne til København.
Han står bag filmene ”R”, ”Kapringen” samt den Oscar-nominerede film fra sidste år, ”Krigen”.
Kronprinsen og Kronprinsessen lagde i deres begrundelsestale blandt andet vægt på Tobias Lindholms evne til både at mestre rollen som instruktør og manuskriptforfatter.
Kommentarer