Lokal fotograf viser fotos med dedikerede sange
Fra mandag den 1. maj til lørdag den 31. maj vises Helge Jørgensens fotoudstilling ”Songs” i X-rummet på Næstved Bibliotek.
Helge Jørgensen bor i Næstved, og”Songs” er en udstilling af 20 fotos, som han spontant har tiknyttet en sang. Enten lige, når de er landet i kameraet, eller når de dukket op til efterbehandling. Man kan således sige, at fotografierne i udstillingen er et indblik i fotografens indre pladespiller. En pladespiller, der henter sange fra årtiers lagring på hjernens harddisk.
– Jeg har altid lyttet til musik og fotograferet. Og pludselig en dag skete der er en kobling. Først blev det til billeder lagt på min hjemmeside og koblet med et klip fra YouTube. Og nu er det så vokset videre til en fysisk udstilling, fortæller Helge Jørgensen, som fik sit første kamera (Kodak Instamatic) for mere end 50 år siden.
Alle fotos på udstillingen er i sort/hvid.
Kommentarer