Lokal fiskerfest med Sømændene
Igennem mere end 15 år har den brogede flok musikere, som udgør Sømændene, charmeret utallige danskere med deres helt egen musikstil og kan roligt betegnes som ét af de mest originale indslag på den danske musikscene i nyere tid. Den 16. november kl. 20:00 halser de lokale gutter fra Karrebæksminde atter sydpå når de gæster Grønnegades Kaserne Kulturcenter til en ægte fiskerfest.
Med en selvdøbt musikgenre, kendt som “mole-punk”, og musikalske referencer til Otto Brandenburg, John Mogensen m.fl. kom det nok bagpå mange, at Sømændene nogensinde skulle appellere til mere end blot et niche-publikum. Gennem årene har de dog tiltrukket en bred, trofast fanskare og kan bryste sig af flere guld- og platinalbums, Danish Music Awards og masser af udsolgte koncerter.
Læs mere her.
Kommentarer