Tappernøje

Lokal entreprenør køber terrængående lastvogn

Se billedserie

Tappernøje: Lokal entreprenør og anlægsgartner fra Askov ved Tappernøje har købt en fabriksny terrængående Scania lastvogn.

Entreprenør og anlægsgartner Ruben Estrup Hansen på Gl. Skolevej i  Askov ved Tappernøje har købt en fabriksny terrængående Scania lastvogn.

Den nye Scania G 370, der har firhjulstræk, tiplad, kran og trækkrog skal især anvendes til Ruben E. Hansens speciale, som er fjernvarmeopgaver øst for Storebælt. Den afløser en 10 år gammel MAN LE210 med firhjulstræk. G 370 kommer af at lastbilen har 370 hestekræfter, der leveres af en 13-liters 6-cylindret rækkemotor.

Førerhuset er udstyret med hvileudrustning, lydanlæg og integreret navigation, læderrat, ekstra kabinevarmer, køleskab med mere.

Bilens tekniske totalvægt er i 21,5 tons men på grund af de danske regler er vægten begrænset til 18 tons på offentlig vej.

Den nye firhjulstrækker er købt hos Nyscan i Køge.

Lidt tekniske data:

Bilens motor, en 13-liters 6-cylindret Scania rækkemotor på 370 hk, er tilkoblet en 14-trins gearkasse med integreret overgear. Via en mellemgearkasse overføres motorkraften til underlaget gennem for- og bagaksler med navreduktion, differentialespærrer og udveksling 3,93:1.

4×4-lastbilen har Scanias kraftige HHZ-chassis, hvor det første H står for Heavy Duty, det andet H for High og Z for stålaffjedring. Forakslen har 3×29 mm parabelfjedre og bagakslen har 3×24 mm + 1×41 mm parabelfjedre.

Førerhuset er Scanias mellemhøje og mellemlange CG16 med Premium førerstol.

Vandborg Karosseri i Lemvig har forsynet bilen med et alu-tippelad med galvaniseret underramme og bagmonteret Palfinger PK 9002EH-kran med op til 8 t/m løftemoment. Bilen er også udrustet træktøj til kørsel med kærre til transport af materialer, køreplader, gravemaskiner mm.

Foto: Nyscan

Kommentarer