Næstved By

Lokal DJ videre i TV-talentshow

37-årige Kim Bjødstrup – alias DJ Credit – fra den nordlige del af Næstved gik lørdag aften videre i »Danmark har talent« på TV 2. Dermed har han stadig muligheden for at komme med til live shows, som starter til marts. Det skriver Sjællandske.

– Det var en sjov oplevelse at være. Nu håber jeg at gå videre, så det kan blive til flere fede oplevelser for både mig og min familie, fortæller Kim Bjødstrup, der i lørdagens Sjællandske fortalte, at han stiller op i talentshowet for sin datters skyld.

– Hun er meget, meget stolt af mig, sagde han, og den stolthed er næppe blevet mindre nu.

I starten af marts bliver det afsløret i opsamlingsprogram, hvem der kommer videre til live shows og skal optræde på direkte tv. Også musikeren fra Benjamin Barfod fra Næstved gik videre fra sin audition.

Kommentarer