Lokal anlægsgartner med i budrunde på pandaanlæg
Anlægsgartnerfirmaet MøllerLøkkegaard fra Fuglebjerg er blevet inviteret til at give tilbud på landskabsdelen af det nye pandaanlæg, som næste år skal bygges i Zoologisk Have i København. Stjernearkitekten Bjarke Ingels og Schønherr Landskabsarkitekters pandaanlæg kommer i alt til at koste cirka 160 millioner kroner. Det skriver sn.dk
– Alene at blive spurgt på en opgave af denne karakter tager vi som en kæmpe ære og anerkendelse af det, vi har nået i vores firma, siger direktør Søren Løkkegaard, der ejer firmaet sammen med anlægsgartner Anders Møller Jensen.
De andre tre, der er blevet spurgt, er Malmos, Skælskør Anlægsgartnere og Zacho Lind A/S, som alle er tre til fem gange større end MøllerLøkkegaard.
Første spadestik blev taget midt i november, og det bliver formentlig afgjort i januar, hvem der får opgaven. Det vil i givet fald tage omkring otte måneder at lave landskabsdelen.
Pandaerne Mao Sun og He Xing, som skal bo i anlægget, er stadig i Kina, men forventes at komme til Danmark om cirka et år.
Kommentarer