Kultur

Livsstilsmesse melder klar på Gisselfeld Kloster den 23.-25. maj

Gisselfeld Kloster danner igen i 2025 rammen om den populære Livsstilsmesse, hvor besøgende kan opleve en inspirerende verden af produkter, smagsoplevelser og hyggelige aktiviteter. Fra den d. 23.- 25. maj kan gæsterne gå på opdagelse blandt mere end 90 udstillere, der præsenterer produkter fra boligindretning og havekunst til mode, delikatesser og biler. 

En mangfoldig messeoplevelse 

Livsstilsmessen byder på stande fyldt med inspiration til hjemmet, haven og sanserne. Besøgende kan glæde sig til at møde passionerede udstillere, der deler deres ekspertise og præsenterer lækre specialiteter og spændende produkter. Der vil være rig mulighed for at få gode råd, prøve delikate smagsprøver og købe spændende fund med hjem.  

Gourmetoplevelser i stemningsfulde omgivelser 

Messen byder også på et stemningsfyldt streetfoodområde, hvor gæsterne kan nyde et væld af kulinariske lækkerier. Her kan man forkæle sig selv med alt fra saftige gourmetburgere og autentiske mexicanske og argentinske specialiteter til frisklavede pandekager, klassiske danske pølser og lækre desserter. Kaffen kan nydes i de smukke omgivelser, hvor klostrets historiske rammer skaber en idyllisk atmosfære. 

Her er din fribillet! 

Vis denne fribillet – eller blot dette opslag – ved indgangen til Livsstilsmessen på Gisselfeld Kloster, og få gratis adgang. Det er din billet til en dag fyldt med inspiration, smagsoplevelser og hyggelige aktiviteter i smukke omgivelser. 

Fakta: 

Adresse: Gisselfeld Kloster, Gisselfeldvej 3, 4690 Haslev 

Åbningstider: 

Fredag kl. 13-17 

Lørdag kl. 10-16 

Søndag kl. 10-16 

Kommentarer