Den lille trælast i Fuglebjerg er gået konkurs
Fuglebjerg: Tjæreby Transport ApS, der stod bag Den lille trælast på Korsørvej 43 i Fuglebjerg er blevet erklæret konkurs.
Onsdag den 13. juli har Skifteretten i Næstved taget Tjæreby Transport ApS, CVR-nr. 34627797, Korsørvej 43 i Fuglebjerg under konkursbehandling efter begæring modtaget den 8. juli 2016.
Tjæreby Transport har siden efteråret sidste år drevet ’Den lille trælast’ på Korsørvej 43, 4250 Fuglebjerg, hvorfra de solgte træ, byggematerialer og værktøj.
– Vi har alt, der hører til i en trælast, og vi kan fremskaffe det, som vi ikke har. Vi hjælper i det hele taget der, hvor vi kan, var filosofien bag træslasten.
Enhver, der har fordringer eller andre krav mod skyldneren, opfordres til inden fire uger fra den 13. juli til boets kurator at anmelde sit krav opgjort pr. 13.07.2016. Anmeldelsen bør være vedlagt dokumentation for kravet. Kurator er advokat Rene Rasmussen, Rådhuspladsen 7, 1., 4200 Slagelse.
Kommentarer