Samfund

Lille Næstved Idrætsforening risikerer lukning

Lille Næstved Idrætsforening har ikke længere en kasserer, og finder foreningen ikke en ny, er den nødsaget til at lukke.

Lille Næstved Idrætsforenings kasserer har fratrådt stillingen efter mange år, og derfor mangler de nu en ny, som kan overtage stillingen. Men, foreningen har ikke modtaget en eneste henvendelse vedrørende stillingen, og det kan få fatale konsekvenser for foreningen, der må lukke, hvis ikke en afløser kan findes.

På Facebook skriver foreningen foreningen således til dets medlemmer:

– Hvis LNI (Lille Næstved Idrætsforening, red.) ikke har en kasserer, må foreningen lukke – det er den barske realitet!

Derfor er der nu indkaldt til ekstraordinær generalforsamling den 18. april, hvor der skal vælges en ny kasserer. Sker det ikke, bliver foreningen indstillet til ophævelse.

Kommentarer