Fuglebjerg

Leg med farver og pensler

Se billedserie Lillian Lundsgaard udstiller på Fuglebjerg Bibliotek.

Lilian Lundgaard udstiller sine billeder på Fuglebjerg bibliotek i april. 

Fra tirsdag den 04. april til fredag den 28. april udstiller Lilian Lundsgaard sine billeder på Fuglebjerg Bibliotek.

Lillian Lundsgaard har været medlem af malergruppen Valodia fra Bisserup i et par år samt været med på gruppens fællesudstillinger. Efter at være gået på pension, har hun fundet nye veje. Og når hun maler, er det af lyst, interesse og nysgerrighed for at undersøge maleriets virkemidler, en leg med farver og pensler.

Hun maler med akryl, gerne om og om igen på samme lærred. Og hvert opnået resultat er grundlaget for det næste billede.

– Der er ikke et bestemt formål, som styrer tilblivelsen af et billede. Udgangspunktet for et billede kan være inspiration fra portrætter, fotografier, en stemning eller noget helt konkret. Senere kommer motivet måske til at indgå i en sammenhæng, der ikke nødvendigvis var tydeligt formuleret fra begyndelsen, fortæller Lillian Lundsgaard og tilføjer: – Et billede kan fortælle en ny historie hver gang det betragtes. Men betragteren må selv være deltagende – give sig tid, og ikke mindst være åben overfor at inddrage sine egne personlige erfaringer.

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.

Kommentarer