Rønnebæk

Lav din egen snaps

Torsdag den 7. september kan man på Rønnebæksholm lære at lave sin egen snaps. UnderviserPeter Holm indbyder til kryddersnapseworkshop, hvor deltagerne får viden om, hvordan man kan byde sine gæster på hjemmelavet snaps – endda med ingredienser fra Herregårdshaven på Rønnebæksholm.

Til kryddersnapseworkshoppen vil Peter Holm fortælle om mulighederne for at lave sin egen særlige snaps og samtidig guide de deltagende i at lave deres helt egen blanding. For som han siger, så behøver det slet ikke være så svært!

Ingredienserne indsamler han og de deltagende i Herregårdshaven på Rønnebæksholm, som lige nu bugner af friske krydderurter, frugter og bær.  Da haven er en oplevelse i sig selv, vil herregårdsgartner Liv Nørgaard Meinert også vise deltagerne rundt og fortælle om nogle af de enkelte planter og deres egenskaber.

Deltagerne skal medbringe vodka eller snaps med så neutral smag som muligt samt tomme, rene syltetøjsglas til fremstillingen.

Kommentarer