Lastbil lukkede landevejen til Ringsted
Landevejen mellem Næstved og Ringsted var mandag morgen kortvarrigt spærret af en forulykket lastbil.
En anhænger fra en lastbil på tværs af Suså Landevej spærrede mandag morgen landevejen mellem Ringsted og Næstved.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyste tidligt mandag morgen, at lastbilen var kørt i grøften, og anhængeren holdt på tværs af landevejen og spærrede vejen. Trafikken var derfor forhindret i at komme forbi.
Uheldet er sket kort før klokken 6 midt mellem Ringsted og Næstved. Ingen er kommet noget til ved hændelsen, og vejen blev åbnet igen kort efter klokken seks.
Kommentarer