Blangslev

Lastbil i brand ved Blangslev tirsdag

Blangslev: En lastbil med sukkerroer antændte tirsdag under kørsel på Præstø Landevej i Blangslev. Chaufføren slap uskadt fra hændelsen.

Tirsdag den 25. oktoberklokken 14.46 lød alarmen på Midt- og Sydsjællands Brand & Redning’s brandstation i Næstved.

Det viser sig at en lastbil lastet med sukkerroer pludseligt var antændt under kørslen på Præstø Landevej i Blangslev.

Ifølge chaufføren begyndte lastbilen selv at bremse, og pludselig var der ild i kabinen, skriver Sjællandske.

Branden var så voldsom at Præstø Landevej blev spærret i begge retninger. Der blev anvendt mængder skum til slukningen.

Desværre stod lastbilen ikke til at redde, men der skete ikke skade på sættevognen med roerne.

Kommentarer