Næstved By

Langt om længe kommer Design Cykler til Næstved

Der bliver et stort udvalg af el cykler i den nye Design Cykler butik og personalet står klar til at rådgive om og servicere alle typer og mærker af cykler.

Lokale har i mange år handlet og har længe opfordret Design Cykler til at åbne butik og værksted på Sjælland. Nu etablerer den jysk-fynske cykelhandlerkæde Design Cykler sig så for første gang øst for Storebælt. Og valget faldt heldigvis på Næstved.

”Vi ser Næstved som en attraktiv og pulserende handelsby, hvor vi i forvejen har mange online kunder.
Så det er helt naturligt, at vi gerne vil være til stede her og kunne give vores kunder den helt rigtige service i butikken og på værkstedet samtidigt med, at vi tilbyder vores overdådige udvalg af varer på vores online platforme.” starter Kristian Lauridsen, direktør for Design Cykler.

”Næstved kommer til at opleve vores store viden om cykler. Vi er kendt for, at vi altid finder den helt rigtige cykel til kunden. Vi startede for 33 år siden i Odense med at håndbygge cyklerne til vores kunder, så vi ved lige præcist, hvordan en cykel skal være for at passe 112%.

Vores udvalg af de store kendt cykelmærker gør, at vi som oftest finder den rigtig cykel i sortimenterne fra: Kildemoes, Bianchi, Avenue, MBK, Gazelle, Centurion, Von Backhaus, Raleigh, Nishiki, Trek, Kalkhoff, Giant, Superior, Rock Machine eller Cortina. Men slår det ikke til, så bygger vi stadigt cykler.”

Cykler med el

El-cykler bliver en stor del af sortimentet, når Design Cykler slår dørene op i slutning af august eller begyndelsen af september.
Teknikken og batteriernes holdbarhed gør, at elcykler begynder at erstatte bilen som primær individuelt transportmiddel på de korte og mellemlange afstande.

I byer som Næstved er elcyklerne allerede en vigtig forudsætning for, at dagligdagens transportbehov bliver løst.
Derfor bliver batteriskift, reparation og service af elcykler afgørende for byen i fremtiden.

”Vi var blandt de første til at sælge el-cykler og har derfor stor erfaring i både at rådgive om og servicere el-cykler.
Faktisk er ”
E” rigtig vigtig for os! ”E” som i el-cykler og e-handel” fortæller en smilende Kristian Lauridsen.

I begyndelsen af 2021 fusionerede Design Cykler med Cykelpartner.dk, der er den førende web-shop inden for tilbehør og reservedele til cykler, cykeltøj, cykelsko, cykelhjelme samt en række beslægtede produkter.
Der er konstant over 30.000 forskellige vare på hylderne i det store centrale lager nord for Skive ved Limfjorden.
Alle disse varer kan være i butikken i Næstved inden for 24 timer.

”Jeg kan uden at blinke sige, at vi kommer til at have det største og bredest udvalg af cykler og alt til cykling i Næstved. Samtidig med det bliver vores værksted også et af de bedste i området.
Alle vores værksteder er certificeret med 5 stjerner ud af 5 mulige af brancheforeningen Danske Cykelhandlere.
Desuden er vi cerificeret Shimano Service Center (Shimano er verdens største producent af cykelkomponenter) og Bosch har ligeledes certificeret os til vedligeholdelse og reparation af Bosch e-bike systems.” fortsætter Kristian Lauridsen.

”Det er faktisk årsagen til, at vi ikke melder den endelige åbningsdato ud endnu. Vi vil finde de rigtige medarbejdere med de rigtige kompetencer – både til butikken og til værkstedet. Vi går aldrig på kompromis; så venter vi hellere!” afslutter Kristian Lauridsen.

Design Cykler og Kristian Lauridsen er i fuld gang med at finde de rigtige medarbejdere, som vil være med til at starte i Næstved og senere rulle kæden ud over hele Sjælland.
Så folk der kunne tænke sig at være med, skal ikke vente for længe.  Send din ansøsgning til kristian@designcykler.dk

 

Kommentarer