Lærdansk overtager danskundervisningen efter Næstved Sprog- og Integrationscenter
Som omtalt i går har Næstved Sprog- og Integrationscenter tabt udbudsrunden vedrørende danskundervisning i Næstved Kommune. Nu er vinderen af udbuddet offentliggjort. Fremover skal Lærdansk stå for undervisningen.
Lærdansk er en ekstern udbyder, der er styret af Dansk Flygtningehjælp. Lærdansk tilbyder i øjeblikket danskundervisning på 15 skoler landet over, blandt andet i Vordingborg Kommune, hvor Næstved Sprog- og Integrationscenter ligeledes tidligere stod for undervisningen. Lærdansk har i øvrigt også vundet undervisningen i nabokommunen Ringsted samt i Sorø.
Næstved Sprog- og Integrationscenter har i sin nuværende form eksisteret siden 1999 og trækker på erfaring 30 år tilbage. Men tirsdag måtte centrets ledelse på baggrund af det tabte udbud indlede en fyringsrunde
I skrivende stund er der intet overblik over, hvorvidt nogle lærere – og i givet fald hvor mange – der vil blive genansat hos vinderen af udbuddet.
Kommentarer