Næstved By

Lækker sommerjazz i Næstved City lørdag

Cityforeningen, Mærk Næstved, en række af byens bedste restauranter og cafeér samt Næstved Jazzklub præsenterer musik hver lørdag i juli måned.

Først spiller orkestrene på Axeltorv mellem 11 og 13.

Derefter flytter de til caféhjørnet ved Sct. Mortens Kirke og spiller mellem 14 og 16.

Krebs & Kildebæk Kvartet

Lørdag formiddag er helliget til rigtig sommermusik.

Det bliver herlig brasiliansk jazz med et twist af Odense, udført af en herlig sangerinde, der behersker det smukke portugiske sprog – udover fynsk selvfølgelig.

Hun vil blive ledsaget af en inciterende 7-strenget spansk guitar, kromatisk mundharmonika og en percussionist, der er forsøgt headhuntet til gynækologisk afdeling på Odense Universitetshospital, simpelthen fordi han får gang i underlivet på alle, der hører ham.

Kommentarer