Næstved By

Lad os sammen bekæmpe Kæmpebjørneklo

4 billeder af bjørneklo

For at bevare en mangfoldig natur, har kommunen sat som mål at forhindre at kæmpebjørneklo breder sig i år og udrydde den helt inden 2027.

Derfor er det vigtigt, at vi hjælper hinanden.
Hvis du ser en kæmpebjørneklo på kommunens områder, kan du anmelde det ved at skrive en mail til natur@naestved.dk. Har du kæmpebjørnekloen på din egen grund, er det vigtigt at du selv bekæmper den. Kommunen kan være behjælpelig med råd og vejledning til, hvordan du gør. Der er også udgivet en pjece, der giver gode råd til bekæmpelse og håndtering af den problematiske plante. Den kan du finde her.

I sæsonen kan kæmpebjørnekloen afleveres på kommunens genbrugsstationer, som du kan læse mere om her.

Kæmpebjørneklo kommer oprindeligt fra Kaukasus og blev indført til Danmark i 1830´erne. I 1950 blev den første gang beskrevet som en invasiv art i den danske natur. De seneste årtier
har den spredt sig voldsomt, især langs åer, braklagte marker og græsningsarealer. I midten af 2018 blev den registreret hele 95 steder i Næstved.
Planten er dog ikke kun skadelig for naturens mangfoldighed. Den kan også give dyr og mennesker brandsårslignende sår, hvis man opholder sig i solen efter at have fået dens saft på huden. Man bør derfor altid huske at være passende påklædt, når man bekæmper den og have vand og sæbe i nærheden.
Plantesaften kan være skadelig for huden, flere dage efter man har fået den på sig, derfor bør man holde sig ude af solen og bruge stærk solcreme i op til en uge, efter man har været i kontakt med planten fortæller naturmedarbejder Katarina Sophie Buyse. Får man derimod dens saft i øjnene, skal man skylle dem, tage solbriller på og kontakte en læge.

Kommentarer