Næstved By

Kvindelig dyrlæge i bedring

Den 37-årige kvindelige dyrlæge, der i oktober blev alvorligt såret i forbindelse med en hesteoperation på Kasernens Hesteklinik i Næstved, er nu i bedring. Det skriver Sjællandske.

Under operationen blev den kvindelige dyrlæge sparket i hovedet. Det gav hende svære hovedskader, og hun lå i koma i omkring en måned.

– Vi har fået en status fra sygehuset, og hun er i klar bedring. Meldingen er, at der er gode udsigter til helbredelse, udtaler Mads Justesen, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge avisen er der nu et længere genoptræningsforløb i gang.

– Hun gør fine fremskridt men er fortsat indlagt på Hvidovre Hospital. Det er endnu for tidligt at komme med en direkte prognose på, hvornår hun kan blive udskrevet, tilføjer Mads Justesen.

Arbejdstilsynet besøgte efter ulykken Kasernens Hesteklinik, hvor kvinden arbejder. Her har udstedet de et strakspåbud om at sikre, at arbejdet kan udføres forsvarligt, før det genoptages.

Kommentarer