Kvinde i panik søgte sikkerhed for røg på toilet
Midt- og Sydsjællands Brand og Redning blev på grund kraftig røgudvikling fra en steg i en gryde kaldt til Parkvej fredag aften
Tekst og foto: Lars Ole Andersen
Beredskabet måtte rykke talstærkt ud, da der fredag aften blev anmeldt brand i en lejlighed i Næstved Parken på Parkvej.
Både Politi, Midt- & Sydsjællands Brand & Redning, Ambulance og Akutlæge bil var alle hurtigt på stedet efter anmeldelsen om branden kl. 20.39.
Af ukendte årsager brændte en steg i en gryde på, med større røgudvikling til følge.
I lejligheden var en kvinde som i ren panik søgte sikkerhed på toilettet i lejligheden.
Ved beredskabets ankomst blev stegen taget af komfuret og slukket, og kvinden blev fundet og bragt i sikkerhed. Hun var dog ikke af den overbevisning, at hun behøvede at blive tilset og tjekket for røgforgiftning, men Politi og ambulancereddere fik overtalt hende til at køre med til sygehuset for kontrol.
Lejligheden blev efterfølgende grundigt udluftet med brandvæsnets overtryksventilator, hvorefter de kunne retunere til brandstationen på Manøvej.
Kommentarer