Næstved By

Kurser og foredrag fra Kræftforeningen De Aktive

Se billedserie

Skrevet af: Susan Albertsen

Foreningen De Aktive består af kræftramte og deres pårørende. De har siden 2008 arbejdet med at imødekomme et stort behov hos kræftpatienter for rehabilitering. Men også træning som f.eks. yoga, varmtvandsgymnastik etc, som i sin tid ikke blev imødekommet af det etablerede system. Det bliver det heldigvis i dag. Foreningen har derfor taget fat på andre måder ved at arrangere kurser og workshops af forskellig art.

Kurser og foredrag der afholdes indtil begyndelsen af juni handler om bla stress, selvværd, kost og senfølger efter behandling.

Der sker noget med os når vi bliver syge. Men hvad kan vi selv gøre for at blive hele igen? Findes der enkle og effektive metoder? Foreningen vil have kurser som bliver personligt betydningsfulde for den enkelte, så man får redskaber med hjem.

Der er også kreative kurser under ledelse af kompetente kvinder. Feks, et forløb over 10 gange hvor man kan få hjælp til at ændre sit tøj så det passer igen. Man får også hjælp med hudpleje og make-up.

En meditativ billedskabende aften med decoupage er også en mulighed.

Åbent for alle er et foredrag om Tankefeltterapi med Lars Mygind den 19. april.

Det hele er gratis for medlemmer. MEN: Melder man sig ind for 150 kr. om året kan man selvfølgelig komme med. Så på den måde er det alligevel et offentligt tilgængeligt meget billigt tilbud

Foreningens arbejde støttes bl. a. af Sundheds og Ældreministeriet, SEAS, Herluf Trolle Fonden og Næstved Kommune

Find os på web www.deaktive.dk og facebook. Foreningstelefon er 71992424

Dette er en foreningsnyhed indsendt af Susan Albertsen fra Kræftforeningen De Aktive www.deaktive.dk. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer