Rønnebæk

Kunstnerisk sommerskole for voksne

Det er aldrig for sent at lære noget nyt eller at blive dygtigere! Derfor har Rønnebæksholm oprettet en kunstnerisk sommerskole for voksne, hvor man kan deltage i en række forskellige workshops med billedkunst, sang og kreativitet.

Fra den 24. juli til den 3. august holder Rønnebæksholm seks forskellige workshops. Hver workshop har sit eget tema, hvor der arbejdes med en perlerække af forskellige kunstneriske udtryk. Det er muligt at tilmelde sig en enkelt workshop eller dem alle seks.

Læs mere om de forskellige workshops på Rønnebæksholm her:

Illustrationer, 24. juli kl. 10-14

På workshoppen skabes smukke billeder til tekst og lærer om komposition og farvelære. Deltagerne ser også nærmere på ordet, sproget og fortællingen i tråd med historien om Grundtvig på Rønnebæksholm

Sangerworkshop, 25. juli kl. 10-14

På workshoppen arbejdes med intuitiv udvikling af musik og lyrik, undervist af den anerkendte sangerinde Ulla Britt Simonsen.

Croquis, 27. juli kl. 10-14

Træn fordybelse og klassisk håndværk i arbejdet med iagttagelsestegning. I croquis trænes vejen fra øje til pen, og vi arbejder med fordybelse og flow.

Illustrationer, 31. juli kl. 10-14

På workshoppen arbejdes med billeder til tekst med fokus på forskellige materialer og teknikker. Deltagerne ser på virkemidler og deres effekt og skaber smukke illustrationer

Styrk din kreativitet, 1. august kl. 10-14

Gennem små øvelser og pointer, diskussioner og fælles undersøgelser arbejdes med den idéudvikling, inspiration og improvisation, der styrker kreativiteten

Tryk med planter, 3. august kl. 16-19

Få inspiration fra Rønnebæksholms udstilling og prøv kræfter med plantetryk. Workshoppen starter med et besøg i udstillingen, inden deltagerne selv samler planter i Herregårdshaven og skaber egne skønne tryk i kunstværkstedet.

Pris for en enkelt dag: 250 kr. Pris for alle seks dage: 1000 kr. Tilmelding senest d. 19. juli

Man tilmelder sig ved at sende en mail med navn, og hvilke workshops man vil tilmeldes til info@aurora-kunst.dk. Tilmeldingen er bindende, og beløbet refunderes kun i tilfælde af aflysning. Sommerskolen finder sted på Rønnebæksholm, Rønnebæksholm 1, 4700 Næstved og er arrangeret af Aurora – kunst leg læring og Rønnebæksholm

Kommentarer