Kunstmesse, “Kunst med Sjæl”

Skrevet af: Hernan Gonzalez
”Kunst med Sjæl 2017” byder dig velkommen til en anderledes kunstmesse,
der nu for tredje år i træk byder på spændende og varieret outsider-kunst.
Messen forløber 27ende og 28ende maj, og værkerne er kreeret af kunstnere fra Øst-Danmark, samt af lokale kunstnere fra Næstved og omegn.
Kunstmessen er den eneste af sin art i Danmark, der afholdes på denne måde – og den er bestemt et besøg værd.
Som beskuer vil du sætte dine fødder i en verden, som måske ved første øjekast kan virke besynderlig, men som for kunstnerne selv er en direkte invitation til at få et helt personligt glimt af deres sind og hverdag.
Glæden ved at fremvise denne type kunst kan være ligeså stor som at betragte den, og for kunstnerne har publikums reaktion de forgangne år vakt begejstring.
For begrebet outsider-kunst hyldes, når udstillerne krænger deres inderste ud og viser deres værker frem for omverdenen, hudløst ærligt og forfriskende sårbart.
Som Asger Jorn sagde, er kunstens inderste væsen at gribe mennesket – og når kunst er så personlig og emotionelt rå som her, kan man ikke andet end gribes.
Så vær klar til at få skruet sanserne op på fuldt blus, når Det Gamle Ridehus på Kulturcenter Grønnegades Kaserne slår dørene op for en spændende samling outsider-kunst og menneskene bag den sidste weekend i maj.
Næstved kunstner, Christine Louise Hansen er på plakaten med værket ”Sing to me”
Fernisering finder sted lørdag 27/5 klokken 11:00 – 13.00.
Ingelise Svendsen, næstformand i SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed holder åbningstalen og klipper snoren.
Kunstmessen er åben for publikum begge dage kl.10.00 – 16.00.
Entré er gratis.
Vel mødt.
Hernan Gonzalez
Formand
Næstved Kulturforening
Bogøvej 11
4700 Næstved
E-mail: hernan4700@gmail.com
Mobile: +45 – 50 91 11 47
www.kultur4700.dk
Næstved Kulturforening er medlem af,
www.outsiderartassociation.eu
Dette er en foreningsnyhed indsendt af Hernan Gonzalez fra Næstved Kulturforening. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer