Næstved By

Kun 1400 valgte at besøge Loppe og Kræmmermarked i Næstved – Hallerne

Brian Bidstrup foran Næstved - Hallerne. Det er 12. år han står for Loppe og Kræmmermarked i Næstved.

Loppe og Kræmmermarked i Næstved – Hallerne tiltrak kun 1400 gæster over denne weekend.

Brian Bidstrup fik ideen til Loppe og Kræmmermarked som det 1. år blev afholdt i Mogenstrup Hallen. Men efter 2 år flyttede Brian arrangementet til Næstved – Hallerne, hvor han nu på 12. år står for denne weekends loppe- og kræmmersalg.

Men denne weekend er Brian ikke helt så glad som han plejer at være.

– Trods en hyggelig stemning blandt udstillerne, har besøgstallet været en hel del dårlige end i de forgående år, fortæller Brian og forsætter

– Jeg ved ikke om det er de lidt større kræmmerudsalg der er startet op eller almen nethandel der er årsag til interessen har været dalende dette forår. Vi mangler de private kræmmere mellem standene. Vi plejer at ha`ca. 4000 gæster igennem på en weekend her i Næstved, siger Brian og tilføjer:

– Samtidig vil jeg tilføje at udgiften til leje af de forskellige haller rundt omkring er steget gennemsnitlig 60% på de sidste 5 år. Så det gør at jeg ikke kan gå ned prismæssigt på udlejning af mine stande. Og måske det forskrækker de private kræmmere? afslutter Brian.

Artikel forsætter under foto.

IMG_8531
Ulla Steen fra Faxe.

Ulla Steen er en af de garvede kræmmere som er vant til markeder i Bella Centret, i Forum og på Brians Loppe og Kræmmermarkeder rundt omkring i landet.

– Jeg er sikker på at årsagen til et ringe besøg i Næstved er at der i denne weekend er et tilsvarende marked i Køge, siger Ulla og tilføjer med et smil

– Men det har ikke afskrækket mig. Jeg kommer gerne igen til efteråret når der atter er Loppe og Kræmmermarked i Næstved.

Kommentarer