Næstved By

Kulturnat 2019 med over 100 arrangementer

Foto: Næstved Kommune

Næstveds gader og stræder bliver fyldt til randen med kultur, når den traditionelle Kulturnat løber af stablen fredag den 4. oktober kl. 16.00-22.00. Programmeter netop kommet på gaden.

 

13 malede klaverer har fundet vej til Næstved City for at markere Kulturnattens snarlige kommen. I fl otte farver pryder de bybilledet frem mod den 4. oktober, og alle er velkomne til at give et lille nummer med på vejen, når de passerer klavererne, som er doneret af en række gavmilde borgere.

Skoleelever i maskeparade
En spektakulær maskeparade med elever fra Kobberbakkeskolen og Ellebækskolen starter festen på Grønnegades Kaserne Kulturcenter sammen med Avantgarden fra Næstved Musikskole. Paraderuten går ad Grønnegade, Ringstedgade, Hjultorv, Ramsherred, Nygade og retur.
Temaet for maskeparaden er insekter, og ingen tvivl om, at byen kommer til at summe af liv, fest og glæde.

Spring på Kulturekspressen på Axeltorv og oplev stemningen, når det gratis minitog fører dig gennem Næstved City helt frem til kl. 22.00.

Over 100 arrangementer på én dag

Udover paraden vil gæsterne kunne opleve over 100 arrangementer rundt om i hele Næstved. Som noget nyt vil historiske taxaer fra 50’erne og 60’erne fragte publikum gratis fra Ramsherred i centrum til taxacentralen, hvor man har mulighed for at lære om Næstved Taxas historie og se deres historiske samling. Der vil være mulighed for at stå af forskellige steder undervejs.

Du kan prøvekøre en elbil, opleve de store skraldebiler på tæt hold og sortere affald på tid, når Ressource City fortæller mere om den kommende klimaplan og friluftsstrategi.

Når mørket er ved at sænke sig kl. 20.00 tager Magilas lysfi gurer ud på en magisk og meditativ tur gennem Næstveds gader. Optoget starter fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter og varer ca. 45 minutter.

Programmet på mobil, web og tryk

Igen i år kan du ganske gratis få programmet til Kulturnatten direkte på din mobil. Det eneste, du skal gøre, er at sende en SMS med teksten
NK KULTURNAT til 1999. Du kan også se programmet på din computer på app.actimo.com/I/BUzw6It4KT
Foretrækker du et trykt program, kan det allerede nu hentes blandt andet på Næstved Bibliotek og på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

 

Kommentarer