Kulturladen i nyt samarbejde
Skrevet af: Kulturladen
Hvordan bliver Kulturladen til et endnu større aktiv, som et kulturelt mødested i Fuglebjerg?
– Vi har længe gjort os overvejelser i bestyrelsen om, hvordan kan Kulturladen blive et mere aktivt og dynamisk sted, fortæller formand Jens Finne.
Derfor vil vi gerne samarbejde med andre i lokalområdet for at få styrke kulturlivet i området.
Så sig endelig til, hvis du har ideer eller gerne vil tage aktiv del, for huset vil kunne danne ramme om mange forskellige aktiviteter.
Hvordan skaber vi en ny kulturmotor i den moderne landsby?
For at få inspiration er der netop lavet et samarbejde på tværs af landet, hvor vi i første omgang har lavet et projekt sammen med Kulturkøbmanden på Mors: Hvordan skaber vi en ny kulturmotor i den moderne landsby?
Senere er tanken at dele erfaringer med andre kultursteder på landet f.eks. Bovbjerg Fyr, der i mandags modtog Landdistriktsprisen.
Kulturkøbmanden på Mors
Kulturkøbmanden på Mors er meget forskellig fra Kulturladen – det er et helt nyt spillested, der er indrettet af frivillige i en gammel brugs, og de arbejder helt anderledes end Kulturladen, så derfor vil vi kunne inspirerer hinanden. Samarbejdet indledes med et besøg på Mors i midten af november, senere genbesøg.
– Vi kommer til at tage den moderne teknologi i brug f.eks. regner vi med at booke lokale i UdviklingsHus Fuglebjerg, så styregruppemøder sker via Skype og på storskærmen, så flere kan være med, fortæller Jens Finne.
Det lokale samarbejde
Jens Finne understreger, at det vigtigste bliver at få lavet samarbejde både med lokalråd, foreninger, UdviklingsHus Fuglebjerg, men ikke mindst med borgere, der gerne vil bidrage – det kan være ved at lave et arrangement eller være med i arbejdet med at afvikle arrangementer – ”for vi skal have mere damp under kedlerne” slutter Jens Finne ” så kontakt mig”.
Der sker allerede en del i Kulturladen – i oktober er der jazz den 5. Oktober, besøg af mexicansk orkester den 17. Oktober, vinsmagning den 27. Oktober, Syng Dansk den 2. November.
Projektet har fået støtte af Landdistriktspuljen og Nordeafonden er ligeledes søgt.
– Vi har indgået samarbejde om projektledelse med Landliv a/s ved Henrik Olsen, og Mona Hvid vil træde ind i arbejdet, når hun bliver rask
Yderligere information:
Jens Finne, tlf: 2129 6543 postmaster@kulturladen.dk
Dette er en lokalnyhed indsendt af Kulturladen. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer