Kulturhuset er på banen igen
Skrevet af: Søren Rasmussen
Efter en lang Corona pause er Kulturhuset igen på banen og inviterer alle børn og voksne til legedag og fællesspisning.
Det grønne område bag Kobberbakkeskolen i Sydbyen er omdannet til en gigantisk legeplads med hoppeborg og fodboldbane, desuden er der muligheder for stigegolf, kongespil og kæmpe mikado,
der skal også findes en mester i det legendariske gummistøvlekast, der er mesterskaber for både børn og voksne.
Som på alle rigtige Kulturhusaftener er der arrangeret fællesspisning kl.18 for dem, som har lyst til at sætte tænderne i en af Henrik Sztuks berømte Pizzaer.
Omkring kl.19 vil Kulturhusets program for 2021-2022 blive præsenteret, der er noget at glæde sig til, det bliver en sæson med både cirkus, nytårskoncert, asfaltbal, juletræ, udflugter samt en masse andet. Det hele præsenteres i Kulturhus Caféen, som findes i kantinen på Kobberbakkeskolen.
Arrangementet finder sted torsdag d.2. sept. kl. 17 – 21 på Kobberbakkeskolen/Sydby, Parkvej 109
Tilmelding på tlf. 50 51 10 37 eller kulturhus4700@gmail.com til arrangementet er nødvendigt.
Se meget mere om arrangementet og Kulturhuset på www.kulturhus4700.dk
Dette er en foreningsnyhed indsendt af Søren Rasmussen fra Kulturhuset v/Kobberbakkeskolen/Sydby. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer