Næstved By

Kreta-psykolog fyret for “uhensigtsmæssigt mersalg”

Kreta-psykologen Bettina Heydenreich er blevet fyret af Næstved Kommune. Det skriver Sjællandske.

Det er sket efter en uges ophedet debat om det rimelige i at sende kommunale medarbejdere på stresskurser til den græske ferieø Kreta.

I en ny redegørelsen om sagen kan man læse, at Næstved Kommune har stoppet samarbejdet med den eksterne psykolog Bettina Heydenreich, fordi kommunen mener, at hun har foretaget uhensigtsmæssigt mersalg.

Man mener, at Bettina Heydenreich har benyttet sig af sin position som coach og psykolog for sårbare og stressede medarbejdere til at sælge produkter (f.eks. turen til Kreta. red.) fra sin egen virksomhed, som Næstved Kommune og skatteborgerne dermed er kommet til at betale.

HR’s samarbejde med Bettina Heydenreich ophører som følge af uhensigtsmæssigt mersalg. Vi vil fremadrettet udarbejde et etisk grundlag for samarbejde med eksterne rådgivere i forhold til HR-opgaver, skriver centerchef Birgitte Gussenhoven Eriksen i redegørelsen.

Sjællandske har modtaget en mail fra Bettina Heydenreich, hvor hun skriver:

“Mit samarbejde med Næstved Kommune er ophørt med øjeblikkelig varsel. Derfor har jeg ikke mere at sige til sagen”.

Kommentarer