Næstved By

Konservative udnyttede efterårsferien

Rune Kristensen signwavede i efterårsferien i Holme-Olstrup. Med sig havde han 10 frivillige.

En valgkamp og en efterårsferie støder sammen, og det udnyttede den lokale konservative folketingskandidat Rune Kristensen ved at ’signwave’ i Holme-Olstrup, hvor både gæster i BonBon-Land og kunder i BilligBlomst var målgruppen.

Signwaving er en valgkampsdisciplin, hvor man vifter med valgplakater til de forbikørende.

”Vi udnyttede efterårsferien og tog opstilling på Gedestien, hvor folk i disse feriedage kun holder i kø ved lyskrydsene. Vi fik både vinket og smilet til dem, der havde børnene med i forlystelsespark og dem, der ville lave indkøb til havearbejdet i ferien.” forklarer den konservative folketingskandidat i Næstvedkredsen Rune Kristensen.

”Folk dyttede og gav ’thumbs up’, så det var en stor succes” forklarer Rune Kristensen, der selv har været i USA for at studere valgkamp og hentet signwaving med hjem.

Han signwavede også i kommunalvalgkampen og vil gøre det flere gange frem mod valgdagen den 1. november.

 

 

Kommentarer