Konservative i Næstved tog første spadestik til motorvejen
Mandag den 26. juni blev der indgået et bredt trafikforlig til 160 milliarder. På den lyse side fandt man plads til de 1,5 milliarder, som Rute 54-motorvejen koster, men omvendt udskydes projektet to år.
Det mener Det Konservative Folkeparti i Næstved er alt for langsomt, og derfor tog de mandag eftermiddag ud til øvre bakke nord for rundkørslen, hvor det er planen, at motorvejen skal kobles på vejnettet i Næstved.
Her tog den konservative folketings- og byrådskandidat Louise Lindagen, borgmesterkandidat Rune Kristensen og byrådskandidat Torben Johansen symbolsk første spadestik til Rute 54 for at signalere, at arbejdet skal sættes i gang tidligere end 2026.
”Motorvejen udskydes nu to år i forhold til den trafikaftale den borgerlige regering, med blandt andet mit eget parti, lavede. Det er skuffende, at Socialdemokratiet har nedprioriteret Rute 54, og jeg håber at vælgerne husker dette svigt.
Jeg er selv pendler og kan se ved selvsyn se, hvor mange minutter familierne i Næstved spilder på Gedestien hver eneste dag.
Man fristes til at ændre bynavnet til Mæhstved.” siger Rune Kristensen til Næstved Netavis.
Kommentarer