Næstved By

Konkurrence: Cirkus Baldonis Juleshow gæster Herlufmagle og Næstved

Foto: Cirkus Baldoni

Baldonis Julecirkus kommer atter til Herlufmagle og Næstved. I den forbindelse udlodder Næstved Netavis 5 x 2 billetter til Cirkus Baldoni til en værdi af 225.-  kr pr. billet. Læs nederst i artiklen, hvordan du deltager i konkurrencen.

Julen er traditionernes tid med hygge, samvær, nisser og julemanden. Baldonis Julecirkus byder på det hele og så på én gang. Træk et par timer ud af kalenderen, tag familien i favnen og nyd en ægte juleforestilling i de 2 byer.

Jul for hele familien

De frække drillenisser Nisseline og Nissenova har haft god tid til at udtænke nye planer og er klar til helt
nye drillerier.

Nyd den glade julegris Anton Antonius’ frække og sjove påfund, som helt sikkert får smilet
frem hos alle, selv de mest julestressede voksne.
Det vrimler kort sagt med glade nisser og naturligvis kommer selveste julemanden også.

Totaloplevelsen fuldendes af vores blændende dygtige artister.
Især børnene flækker af grin og de voksne smittes helt sikkert af børnenes umiddelbare glæde over nissernes narrestreger.
Det er helt sikkert, at årets julecirkus er et hit og én af de helt store oplevelser der samler familien.

Det er julecirkus med 100% glædesgaranti

Vi skal passe på hinanden

Baldoni´s julecirkus har derfor ligesom sidste år opsat beholdere med sprit rundt om i salen,
ligesom de fortsat opfordrer til, at man holder en god afstand.
Alle medarbejdere arbejdere med handsker på og alle overflader bliver sprittet grundigt af inden
forestillingen.
Der skal fremvises gyldigt coronapas ved indgangen for personer over 15 år.
Skulle en forestilling blive aflyst grundet restriktioner fra myndighederne, refunderer vi naturligvis købte billetter.

Link til billetsalg HER

Sted: Herlufmaglehallen - Ravnstrupvej 1, 4160, Herlufmagle

Dato og tid: Lørdag d. 11. december 2021 kl. 15:00

eller

Sted: Næstved Gl. Garderhusarkasernes sportshal - Kasernevej 24, 4700, Næstved

Dato og tid: Søndag d. 12. december 2021 kl. 12:00 eller kl. 15.30

Vi udlodder i samarbejde med Cirkus Baldoni 5 x 2 stk. billetter til Herlufmagle lørdag eller Næstved søndag kl. 15.30

Sådan deltager du i konkurrencen:

Det eneste du skal gøre er at skrive i kommentarfeltet på Facebook under artiklen hvad de to drillenisser hedder.

Vinderne vil få direkte besked torsdag den 9. december kl. 19.00 – så hold øje med din Messenger.

Kommentarer