Næstved By

Konkret forslag om flytning af Næstved Havn

Hvis det står til havnebestyrelsen for Næstved Havn, skal erhvervshavnen flyttes fra inderhavnen tæt ved centrum og længere ud mod Karrebæk Fjord.

Derfor har bestyrelsen igangsat de indledende øvelser til flytningen – et konkret projektforslag der indebærer, at en ny havn skal etableres ved Ydernæs.

Det skriver Sjællandske.

Et forslag skal være klart allerede ved starten af næste år. Herefter kan der udarbejdes en lokalplan og en eventuel VVM-undersøgelse.

Næstved Havn blev sidste år ejer ved et mageskifte af et stort område ved Ydernæs, hvor den nye havn skal etableres.

– Jeg er overbevist om, at der også i det nye byråd vil være et stort massivt flertal for, at vi skal have erhvervshavn i Næstved. Og havnen har købt arealerne på Ydernæs, fordi de skal bruges, siger Per Sørensen (S), formand for havnebestyrelsen til Sjællandske.

Kommentarer