Koncert med “Instrumenternes Dronning”
Orglet – “Instrumenternes Dronning” – spiller med på mange af de store øjeblikke i vores liv; dåb, konfirmation, vielse og begravelse, og når orglet spiller, bliver vi mindet om disse øjeblikke.
Så hvilken “kraft” er det egentlig dette særlige instrument besidder? Hvad sker der, når piberne fyldes af luft og understøtter fællessangen, trøster den sørgende eller “spiller en himmel ind over” kirkegængerne juleaften?
Gennem anekdoter og veloplagte orgelstykker afsøger Lars Nielsen Sardemann sammen med publikum orglets kraft! Og du inviteres til både at lytte og synge med orglet – den ekstra lunge i fællessangen mellem himmel og jord.
Læs mere her.
Kommentarer