Kommunerne rammer budgettet meget præcist
Kommunerne er samlet set blevet meget bedre til at ramme budgettet for serviceudgifter, men mange har fortsat udfordringer med at holde budgettet for udsatte grupper, som for eksempel udsatte børn og personer med handicap. Se hvor præcist hver enkel kommune rammer budgettet i VIVEs nye kommunetal.
I kommunernes regnskaber for 2018 ligger serviceudgifterne tættere på budgettet, end de har gjort i de sidste 10 år. Kommunerne under ét endte sidste år med at bruge blot 40 kr. mindre pr. indbygger, end de havde budgetteret med, hvorimod mindreforbruget for få år siden var på 1.000 kr. eller mere pr. indbygger.
Den stigende budgetpræcision skal dog ses samlet for kommunerne, for dykker man dybere ned i tallene, så er der væsentlige forskelle både mellem kommunerne og mellem serviceområder.
– Der er stor forskel i kommunernes budgetpræcision. Omkring 20 procent af kommunerne har overskredet servicebudgetterne med mere end 500 kr. pr. indbygger, mens 10 procent omvendt har haft budgetunderskridelser på 500 kr. pr. indbygger eller mere, siger Kurt Houlberg fra VIVE, der er professor i kommunaløkonomi.
De samme kommuner har svært ved at holde budgettet
På trods af, at kommunerne samlet set har overholdt deres budgetter i 2018, så varierer budgetpræcisionen altså i vid udstrækning på tværs af landets kommuner. Der ses en tendens til, at det er de samme kommuner, der år efter år kæmper med at overholde budgetterne.
– Når de samme kommuner ofte har svært ved at holde budgettet, kan det for eksempel skyldes, at de har særligt vanskelige økonomiske grundvilkår, at grundvilkårene udvikler sig uforudsigeligt ugunstigt, eller at de har en anden tilgang til at lægge og følge op på budgetterne, vurderer Kurt Houlberg.
Han forklarer, at et særligt vanskeligt økonomisk grundvilkår for eksempel kan være, at kommunen er en lille kommune med en sårbar økonomi, at der er mange børn med specialundervisningsbehov, eller at der er mange ældre med store plejebehov.
Fortsat udfordringer på det specialiserede socialområde
Kommunerne har især svært ved at overholde budgettet på det specialiserede socialområde. Området dækker blandt andet over udsatte børn og unge, personer med handicap og misbrugere. Og selvom kommunerne generelt set er blevet bedre til at ramme budgetterne, så ses den modsatte tendens på dette område, som de seneste år har været præget af stigende budgetoverskridelser.
– Kommunerne har gennem en årrække haft udfordringer med den økonomiske styring på det specialiserede socialområde. Det kan for eksempel hænge sammen med, at der er tale om en gruppe borgere med meget sammensatte og komplekse behov, og hvor dyre enkeltsager kan vælte hele kommunens budget på området, forklarer Kurt Houlberg.
De områder, hvor kommunerne rammer budgettet mest præcist, er på folkeskole-, ældre- og kultur/fritidsområdet samt for administration.
Se hvor præcist de enkelte kommuner rammer budgettet på kortet her.
FAKTA: Skærpede sanktioner i 2011
I 2011 indskærpede staten truslen om økonomiske sanktioner over for kommunerne, hvis serviceudgifterne for kommunerne under ét ikke er i stand til at holde sig inden for den aftalte økonomiske ramme – i både budgetter og regnskaber. Dét vendte på mange måder den kommunale økonomistyring på hovedet. Hvor hovedreglen i årene før 2011 var budgetoverskridelser, så har der hvert år siden 2011 omvendt været tale om budgetunderskridelser. Altså at kommunerne samlet set bruger mindre på service, end de har budgetteret med.
FAKTA: VIVEs Kommunetal
VIVEs Kommunetal er baseret på de såkaldte ECO Nøgletal, som VIVE laver på grundlag af data om kommunernes udgifter, struktur og befolkningsmæssige sammensætning fra Danmarks Statistikbank.
Kommentarer