Kommunens nye erhvervsstrategi godt på vej
Tirsdag den 23. oktober 2018 var Næstveds erhvervsliv og Næstved Kommune samlet for at arbejde med indholdet i Næstveds nye erhvervsstrategi, der skal gælde for de næste fire år.
I alt 130 virksomheder og politikere bidrog med et væld af gode ideer og forslag, som nu bliver samlet og formuleret til et udkast, der kommer i høring i starten af 2019 inden endelig vedtagelse i Plan- og Erhvervsudvalget.
Konferencen bød på oplæg fra borgmester Carsten Rasmussen, udvalgsformand Daniel Lillerøi fra Næstved Kommunes Plan- og Erhvervsudvalg, formand Torben Johansen fra Næstved Erhvervsforening, direktør Mads Kragh fra Væksthus Sjælland og sidst på dagen fik Næstved et kærligt puf fra kreativ direktør og forfatter Knud Romer: – Gå i KRIG! Vælg en diktator, vælg en værdi, og i fem år poster I alle sammen penge i den ene værdi, og så går I i krig, og så SMADRER I dem! Alle jer jernspåner, lav en magnet, kast den og ret jer ind efter den. Alle sammen, opfordrer Knud Romer.
Kommentarer